FORENINGENS HISTORIE

AmagerGroup blev stiftet i 2010 af tre håndværkere og en handelsmand – og man var fra starten enige om, at formålet med foreningen var samarbejde, vækst og udvikling. Hertil kom selvfølgelig fagligt og socialt samvær med ligesindede – og tonen var dengang som nu ærlig, ligefrem og til tider temmelig bramfri.
I dag har foreningen over 15 medlemmer fra både store og små virksomheder, der enten er hjemmehørende på Amager eller har interesse i området…..og der kommer hele tiden flere til.